I Playmobils store sortiment af legetøj er der noget til de fleste børn. Playmobils dukkehuse kan levere mange timers sjov og spændende leg til både drenge og piger, og det er kun deres fantasi, der sætter grænsen.
Playmobils dukkehuse fås i flere prisklasser, og der er både et bærbart dukkehus, der kan klappes sammen og tages med, når dit barn skal på besøg hos venner eller skal passes hos mormor og morfar, hvis hus ikke nødvendigvis er fuld af legetøj.
De farverige dukkehuse med tilhørende menneskelige figurer kan virkelig sætte gang i børnenes fantasi, og der findes en masse møbler og andet tilbehør til indretning af både stue, soveværelse, børneværelser og køkken, så huset kan varieres næsten i det uendelige.
Et Playmobil dukkehus giver timevis af leg, både til det barn, der har brug for at lege alene, og som holder af at sidde og indrette huset efter sine helt egne ønsker, og til de børn, der foretrækker at lege flere sammen og få gang i en større leg om far, mor, børn og hund.
Legen kan udvikles med møbler og ting
Playmobil producerer legetøj i høj kvalitet, så legehuset kan gå i arv mellem søskende og fra generation til generation, og børn i forskellige aldre kan lege med det sammen, fordi der er så mange muligheder og detaljer i husene. Selv de allermindste børn kan lege med, uden at nogen behøver være nervøse for, at noget kan gå i stykker.
Alle børn vil elske de oplukkelige vinduer, postkassen, der kan åbnes, og dørklokken, der kan ringe, hvis den udstyres med batteri. Der er små dyner i de senge, værelserne kan møbleres med, lige som skuffer og skabe kan åbnes og lukkes. I køkkenet er der gryder på komfuret og kopper og tallerkener, så bordet kan dækkes til familiens aftensmad.
Der findes masser af tilbehør, så børnene kan indrette netop de værelser, de ønsker, og der næsten ingen grænser for, hvad der findes af møbler, lamper og andre ting, man kan indrette huset og legen med. I babyværelset er der både vugge, puslebord, høj stol og legetøj til babyen, og badeværelset kan indrettes med badekar, håndvask, måtte på gulvet, og mor kan få et håndklæde om sig og tørre sit hår med en hårtørrer.
Figurerne giver et hav af muligheder
Legen begynder allerede, mens dukkehuset bliver samlet og indrettet, og med de mange møbler, der kan købes til, kan huset indrettes om og om igen, så en ny leg med nye deltagere også kan få nye rammer, der passer til netop dem.
Til at udvikle legen med er de mange menneskelige figurer, som både giver mulighed for, at familien kan få nye medlemmer, lige som familien kan anskaffe sig en hund eller en kat. Der kan komme venner, familie og naboer på besøg. Blandt de mange figurer finder du blandt andet en hundelufter og en vinduespudser, og du kan også finde en mor med en tvillingeklapvogn og mange andre spændende figurer, som kan bruges til at udvikle legen med.
Få meget mere at vide om dukkehusene fra Playmobil her.