Det er ikke længere så meget en selvfølge, at man tager kørekort, når man fylder 18. Mange venter til de faktisk selv skal bruge en bil, når de får arbejde, før de tager deres kørekort. Andre vælger af forskellige grunde, at de slet ikke tager det. Måske har de bare ikke lyst, men mange undgår efterhånden også biler på grund af miljøhensyn.
Det kan dog være svært at klare sig uden en bil i dagligdagen, hvis man ikke bor i en storby som København eller Århus. Der er heldigvis mere miljøvenlige elbiler nu, så flere kan med bedre samvittighed tage kørekort.
Der er mere end bil
Når man hører “kørekort”, så tænker mange, at det er til bil, men der er jo flere slags kørekort, som du kan overveje. Simplest er nok knallert, men du kan også få til motorcykel, og har du til bil, kan du få et til stor trailer. Du kan også tage til lastbil, bus og traktor nogle enkelte steder, hvis det er det, du leder efter.
Det er derfor smart at tænke over, om du skal have til bil, eller om et af de andre måske er en endnu bedre løsning for dig. Er du i tvivl, så ring og tag en snak med en køreskole – kontakt evt. denne køreskole: https://driveteam.dk/. De er eksperter, så de kan vejlede dig til det rette valg for dig og dine behov.
Tag dig god tid
Mange vil gerne have kørekortet så hurtigt som muligt, men det er ikke altid den bedste måde. Hvis du jager igennem processen, så husker du ofte ikke så meget, og når det handler om kørekort og trafik, så er det vigtigt, at du kan huske det hele, så du er sikker i trafikken, både for dig selv og andre.
Din kørelærer bør ikke sende dig til hverken teoriprøve eller den praktiske, hvis du ikke er klar. Alle kan dog have en dårlig dag, eller få en eksaminator, som har en. Mist ikke modet, hvis du dumper første forsøg på dine prøver. Det er helt almindeligt, og efter et par ekstra timer, så kommer de fleste helt fint igennem anden gang.
Er du særligt usikker på visse dele af prøverne, så fortæl det til din kørelærer, så I kan øve dem grundigt igennem, så du får styr på dem og ro i maven.