Har du nogensinde oplevet en reaktion med hjertebanken og generelt ubehag over en bestemt situation? Angst er en reaktion, der fra naturens hånd er skabt til at beskytte os, men som kan være meget ødelæggende, når den er ude af proportioner. Her får du en guide til, hvordan du identificerer angstsygdomme og gode løsninger på problemet.
Hvad er angst?
Egentlig er angst en naturlig reaktion på, at du som mennesker oplever at være i fare. Det har været et middel til hurtigt og effektivt at komme væk ved at flygte eller få ekstra energi til at kæmpe imod. I livet i naturen har det været godt at blive bange, så man kunne komme væk fra skarpe tænder og kløer.
Selvom vi ikke længere er nødt til at jage med spyd og økser, så er vores hjerne stadig udstyret med dette alarmsystem. Systemet kan derfor risikere at reagere på situationer, der ikke umiddelbart er farlige, hvorfor reaktionen ikke er proportionel med den egentlige fare, som personen står overfor.
Hvordan opleves angst?
Angst kan ligge som en konstant tilstand, mens den også kan komme som en reaktion på en særlig omstændighed. Generelt oplever flere kvinder end mænd at have symptomer, og ofte kan lidelsen være ledsager til andre psykiske udfordringer såsom eksempelvis depressioner.
Angst dækker over flere tilstande, hvor man bliver bange, og kroppen kommer i beredskab, når det er uhensigtsmæssigt. Reaktionen er ikke decideret farlig, men den kan være enormt belastende og anspændt for den lidende. Den lidende kommer nemlig i en tilstand af alarmberedskab, hvor man både fysisk og mentalt forbereder sig på en fare, der egentlig ikke er reel.
Symptomerne på angst
Selve reaktionen kommer til udtryk både fysisk og mentalt, og det kan være meget ubehageligt for den angstramte, hvis situationen ikke kommer under kontrol.
Psykiske reaktioner:
- Uro og bekymringer
- Pludselige panikanfald
- Tvangstanker eller -handlinger
Disse psykiske symptomer kommer i forskellige sværhedsgrad, og de kan udtrykke sig på forskellig vis. De fysiske reaktioner er på nogle punkter mere konkrete, fordi de manifesterer sig meget direkte og kroligt i form af:
- Hjertebanken
- Koldsved
- Tørhed i munden
- Trykken for bryst
- Ufrivillig rysten
- Søvnproblemer
At blive bange for reaktionen
En udfordring ved lidelsen er, at man kan opleve at blive helt anspændt i forhold til at skulle genopleve den ubehagelige følelse. Derfor kan man risikere at begrænse sig selv i sit liv, hvis man er bange for at udløse de generende symptomer. Derved kan sygdommen få endnu mere greb i den lidende, hvor den ender med at fylde meget mere.
Få hjælp til angsten
Lider du eller en af dine kære af angst, så fortvivl ikke. Der er nemlig meget hjælp at hente i dag, hvor man bedre forstår mekanismerne bag. Eksempelvis kan det være en stor hjælp at få bearbejdet udløserne i terapi hos en dygtig psykolog og eventuelt kombineret med en medicinsk behandling.
Første step er at erkende, at man reagerer uhensigtsmæssigt, hvorefter du kan blive udredt af en psykiater, der kan stille diagnosen. Der findes flere forskellige typer og undertyper af lidelsen, som har forskellige karakteristika. Herefter kan du afhængigt af dine udfordringer blive behandlet, så du bedst får redskaber til at håndtere det.