Det at udskyde sit arbejde ved hjælp af overspringshandlinger er en vane. Det betyder at man udskyder eller forsinker en handling eller opgave, til et senere tidspunkt. Helt specifikt kan vi se betydningen i ordet: det er en ”handling” der benyttes til at ”springe noget over” med – en oversprings-handling. Det kan eksempelvis være du sætter dig til at se fjernsyn i stedet for at arbejde på den opgave, som du ved snart skal afleveres. I det tilfælde er dit fjernsyns-kiggeri den handling du bruger, til at springe over det mindre sjove stykke arbejde.
Overspringshandlinger anses af mange som en negativ ting- en vane der går ud over produktiviteten. Men det ses af og til, dog meget sjældent, også i et positivt lys. Nogle forfattere har påpeget det som en funktionel forsinkelse, eller som at undgå stress og jag.
Fokus i denne artikel er på den negative form for overspringshandlinger – dem der ikke er behov for, men som du alligevel har tendens til at gå i gang med.
Mange forskere har forsøgt at finde den grundlæggende ting, der fører til overspringshandlinger. Her starter de dog ofte i betydningen og definitionen af ”overspringshandlinger”, og her er der mange komplementære og modstridende idéer. Desuden afdækker enhver fælles idé kun en enkelt dimension af det at udskyde opgaver ved at give sig i gang med noget andet. Det eneste folk er enige om, er den betydning der kan læses direkte ud af ordet: at overspringshandlinger er ting vi gør, for at undlade at gøre noget der reelt er mere vigtigt.
Baseret på dette er en person der har tendens til overspringshandlinger, en person der forsinker at starte eller gennemføre et handlingsforløb eller en opgave. Denne definition er relevant, da der er mange typer af opgaver, som man kunne give sig i kast med på ethvert tidspunkt, og det er ikke dem alle man kan udskyde.
Så hvis man har tendens til overspringshandlinger, er det så noget man kan ændre på?
Overspringshandlinger er i dag særligt udbredt. Alle lader til at gøre det. Det er som en moderne sygdom, der rammer alle uanset race, køn eller alder. Nogle af os kan udskyde en opgave en gang imellem, mens det for andre er den måde de lever hele deres liv på. Nogle er altså hårdere ramt end andre.
I en nyere undersøgelse viser et estimat, at 80% -95% af de studerende udskyder ca. 75% af deres opgaver ved hjælp af overspringshandlinger. Næsten 50% beskriver sig selv som kroniske brugere af overspringshandlinger. Overspringshandlinger udgør typisk over en tredjedel af deres daglige aktiviteter. Som oftest er der tale om at sove, spille eller se fjernsyn.
Så hvorfor udsætter så mange mennesker? Er vi født på denne måde? Jeg tror svaret er et stort nej. Vi lærer at benytte os af overspringshandlinger. Det er et værktøj vi bruger, fordi en opgave virker skræmmende og uoverskuelig, og vi derfor forsøger at flygte fra den. Kuren er, at gøre den vigtige opgave mere overskuelig. Det handler om at sætte tingene i system og skabe overblik. Det er også det virksomheder gør: de tager alle de vigtige dele i deres virksomhed, og deler dem op. Det hele indtastes i et ERP system og pludselig er noget der før virkede uoverskueligt – en kæmpe virksomhed fuld af medarbejdere, kunder og papirarbejde – blevet til grafer og rapporter i et computerprogram. De fleste opgaver er langt mindre komplicerede end en virksomhed, så du har ikke brug for et helt ERP system. Men et system skal der til: sæt dig ned og beskriv den opgave du skal løse. Find ud af hvilke del-elementer den indeholder, og lav det som en tjekliste. Den samlede opgave virker måske stor og uoverskuelig, men hver af disse små del-opgaver er faktisk ret lette at gå til – og når du er kommet dem alle sammen igenne, har du løst den samlede opgave!